Se dette nyhedsbrev i en browser
Kære alle!

Sommeren er ved at være forbi, og efteråret banker på. Det betyder dog ikke, at vi hos TandDyreklinikken holder os inden døre. Vi har haft to meget spændende besøg i Ree Park i Ebeltoft, hvor en af deres leoparder har fået en meget fin og funktionel guldtand. Læs hvordan det gik til og se forløbet i video og billeder!

Det er ikke let at få ret - selvom man har det!
I det seneste medlemsblad for smådyrespraktiserende dyrlæger er bragt en afgørelse i en klagesag behandlet i Ankenævn for Dyrlæger. Jens Ruhnau er uenig i afgørelsen. 

Læs Jens' kommentar sidst i nyhedsbrevet.

Operation af leoparden Dong i billeder!

Teamet på TandDyreklinikken rykkede ud, da en dyrepasser i Ree Park opdagede, at leoparden Dong havde knækket en hjørnetand.

På trods af den noget udsædvanlige patient, gik operationerne planmæssigt.

Ved første operation blev betændelsen fra tandbylden behandlet ved en rodbehandling.
Guldkronen skulle herefter støbes og to uger efter besøgte vi leoparden Dong i Ree Park igen for at udføre anden operation.

Ved anden operation satte vi en guldkrone på hjørnetanden, så den igen er fuldt funktionsdygtig.

Vi fik taget mange billeder de to gange, vi besøgte Ree Park i Ebeltoft. Billederne er nu online på vores hjemmeside, hvor du kan se forløbet fra rodbehandling af leoparden til påsættelsen af guldkronen.
Se alle billederne på vores hjemmeside lige her!

Se leopard få guldtand!


TandDyreklinikken besøgte Ree Park i lørdags, hvor leoparden Dong fik en flot guldkrone på sin knækkede hjørnetand!


Vi fik sat kronen på værket, da vi besøgte Ree Park for anden gang i lørdags.

Se forløbet i videoen herunder og se endnu et videoklip med rodbehandlingen af Dong på vores hjemmeside her!
Dong kan nu bryste sig af at være den første leopard i verden med en guldtand.

På trods af at Dong kun har haft sin nye guldtand i få dage, har den allerede været i brug. Nu kan Dong igen bruge sin hjørnetand til at flænse det kød, han spiser.

Leoparden Dong og den flotte nye guldtand kan opleves i Ree Park - Ebeltoft Safari.

Det er ikke let at få ret - selvom man har det!

Jens Ruhnau er uening i en afgørelse i en klagesag behandlet i Ankenævn for Dyrlæger. Læs her hvorfor!
En hundeejer fik fjernet sin hunds mælketænder hos dyrlægen.
Under operationen knækkede tænderne og tandrødder blev efterladt i kæben.
De blivende tænder voksede efterfølgende skævt frem og måtte rettes på plads.

Hundeejeren klagede til Ankenævn for Dyrlæger med krav om fritagelse for betaling. 

Hundeejeren fik ikke medhold.

Jens er uenig i afgørelsen. Læs hans kommentar herunder:

Mange dyrlæger tror fejlagtigt, at det er ganske let at operere mælketænder ud. Det er dog ikke tilfældet. Mælketænderne er ofte delvist tilbagedannede, så man risikerer at knække dem og efterlade rodstumper i kæben. Det er netop hvad der er sket i denne sag.

Desværre ser vi indimellem komplikationer fra sådanne rodstumper og det er min (og andre 
tandspecialisters) holdning, at rodstumperne påvirker hvordan de blivende tænder ender med at sidde. 

Jeg er derfor uenig med det smådyrssagkyndige nævnsmedlem, som jeg mener rent fagligt i denne sag taler mod bedrevidende.

Afgørelsen står dog ikke til at ændre og vil desværre kunne danne præcedens i fremtidige lignende sager. 
Jeg har tidligere (det er ikke en helt ny sag) gjort indsigelse mod den faglige vurdering i denne sag – uden effekt.

Det er derfor vigtigt at man som hundeejer vælger en dyrlæge med kompetence indenfor det pågældende 
felt når man skal have sin hund opereret. Selvom der sker faglige fejl, kan man nemlig ikke være sikker på at få medhold i en eventuel klagesag.
 
Jens Ruhnau, Specialdyrlæge, Dipl.EVDC.

Læs hele klagesagen her!

Bedste hilsener

Teamet på TandDyreklinikken
Frameld dig dette nyhedsbrev