I løbet af den sidste måned har vi været inviteret til Skåne Dyrepark for at operere en jærv, to grævlinge og en vaskebjørn. Der blev udført flere rodbehandlinger og flere tænder blev opereret ud. Hele klinikken var afsted, og vi havde en spændende, sjov og laaang dag.
Den 22. november var Jens Ruhnau i Kristiansand Dyrepark for at operere Aslan. Aslan er en flot hanløve på 12 år, og han vejer ikke mindre end 250 kg. Aslan havde to knækkede hjørnetænder, som begge blev rodbehandlet. Yderligere havde han en stor kindtand, som var knækket, og som Jens blev nødt til at operere ud. Det var en stor omgang, men Jens slog sin tidligere rekord og klarede hele operationen på kun 2 timer og 45 min. – og Aslan er fri for at have tandpine.
Vi vender tilbage senere med flere billeder fra operationerne i både Skåne og Kristiansand.
|