Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter
Kære alle,  
 
Så er det blevet sommer, og langt de fleste af os kan meget snart se frem til at holde ferie. Ferietid betyder også, at vi heldigvis, har mere tid sammen med vores kæledyr.
 
Det er rigtig dejligt, men vi har også lige et par ting, som vi vil gøre jer opmærksomme på her i sommervarmen.

Kan katte flyve?

Nogle gange kan det faktisk se ud som om, katten flyver, men nej - de kan desværre ikke flyve. 😉
 
Her i varmen sker det, at vi åbner døre og vinduer hjemme for at køle luften, men har du kat og bor i lejlighed, eller hus med flere etager, så pas godt på.
 
Når sommeren er varm,er det en udfordring med ”nedfaldskatte”, som falder ud ad vinduer, hvor de brækker både det ene og det andet. Hos os møder vi ofte de katte, som har brækket kæben efter et styrt ud ad et vindue – og desværre ender det ikke altid lykkeligt.
 
Så sæt eventuelt noget gitter for de vinduer, du åbner, eller luk katten ind i et andet rum, mens du lufter ud, så der ikke sker din kat noget.
Vores hunde tager vi ofte med på stranden eller i naturen i det gode vejr. En tur på stranden er rigtig godt, hvis man trænger til at blive kølet ned. Og ofte vil vi gerne lege med vores hund ved vandet.
 
Men pas nu på! Mange synes, det er hyggeligt at kaste med sten i vandet, og mange hunde synes, det er en rigtig sjov leg. Men det kan gå galt, hvis hunden måske hopper op for at gribe stenen i stedet for at svømme efter den, og så sker det ofte, at der knækker en tand - eller hvis det går rigtigt galt, brækker hundens kæbe.
 
Det samme gør sig gældende for pinde. De kan nemt sætte sig fast mellem tænderne eller oppe i ganen. Vi anbefaler ALTID, at I tager et stykke legetøj med ud i naturen, som hunden kan lege med, og som ikke påfører unødig skade.
 
Ud over ovenstående er der selvfølgelig også alle de almindelige råd med at holde jeres dyr kølige, sørge for at de har rigeligt med vand og ikke lade dem sidde i en varm bil. 

Nye kolleger

Vi har været så heldige at få hele to nye kolleger.  
 
Den ene er aut. veterinærsygeplejerske Mia Bjørnskov Juhl.
 
Mia er uddannet 2017 hos AniCura Sydvet Dyrehospitaler.
 
Mia er startet hos os i marts måned og er faldet rigtigt godt ind i jargonen og tandnørderiet allerede.
 
Vi er rigtig glade for og sætter stor pris på at have fået Mia med på holdet. Og så får vi trænet vores sprogøre; Mia taler nemlig et dejligt syngende jysk, som lige bliver ekstra tydeligt, når hun har været på besøg ”derhjemme”.
Vores anden nye kollega er dyrlægestuderende Nathalie Schäffer.
 
Nathalie har, inden hun begyndte på dyrlægestudiet, arbejdet et helt år som medhjælp på Maribo Dyrehospital.
 
Det betyder, at Nathalie er dejligt rutineret i alle de opgaver, der findes på en klinik som vores og derfor hurtigt er blevet os en stor hjælp, når hun er på arbejde. Hun skal dog lige lære nogle af alle vores "tand ting" at kende.
 
Nathalie starter på 3. studieår efter sommerferien
Vi ønsker jer alle en god sommer!
 
 
De bedste tandhilsner
 
Teamet på TandDyreklinikken
Frameld dig dette nyhedsbrev